Odense Boldklub
Sidste år, blev OB som hold ændret fuldstændig. Spillestilen var anderledes, dynamikken var anderledes og alt omkring OB var ændret - alt sammen grundet en helt ny træner, nemlig Alexander Zorniger. Den tidligere Brøndby-træner, kom med kraft og offensivt spil, der rystede modstanderne, men en taktik der også tillod mange mål imod. Hvis først modstanderne kom gennem det første høje pres fra OB, blev det svært at følge med for de defensive spillere der hurtigt blev overløbet og var i undertal. Han blev hentet af OB's sportsdirektør Troels Bech, der også tidligere har xværet på Vestegnen.
OB sikrede sig overlevelse, da de endte med 7 point ned til stregen og fik en 8. plads. Der var tæt kamp mod FCK om en Europa Playoff-kamp, men den sidste kamp, blev det FCK der dominerede og var hele 10 point foran fynboerne.
OB har meddelt, at de gerne vil i top-6 i den kommende sæson, men der har været lidt for stille i dette transfervindue. Indtil videre har de solgt det unge talent Markus Jensen til portugisisk fodbold, mens Max Ejdum er solgt videre til Brøndby IF. Det betyder en væsentlig svækkelse hos De Stribede, hvor fansene næppe kan være tilfredse med den kvalitet der ikke er bragt ind.
Paulsen, Bürgy og Owusu har også forladt defensiven, og derfor forventes der at blive handlet i den fynske klub, men indtil videre venter de. De har dog hentet midtbanespilleren Topi Keskinen og højrebacken Peter Therkildsen, der skal hjælpe med at forstærke Alexander Zorniger og co.
Viborg FF
Viborg præsterede umiddelbart over forventning sidste år, hvor de endte på en 5. plads lige bag Brøndby og lige over Sønderjyske. Viborg FF har ligesom OB ikke væltet transfermarkedet, men derimod været afventende.
Indtil videre er højrebacken Mbom røget til tyske Bochum, og blevet erstattet af tunesiske Riahi, der udgik med en skade mod Notts County i en træningskamp. Han forventes ikke at være klar til Superligaens åbningskamp.
Viborg var rigtig farlige på deres kanter sidste sæson, og indtil videre ser det ud til at være taktikken i den kommende sæson, når Nikolai Lund fortsat er cheftræner hos De Grønne. En taktik der viste sig sidste år at være rigtig god for Viborg, men kan de fortsætte på den samme taktik igen og igen?
De har spillet fem træningskampe inden sæsonpremieren, og har vundet over både Notts County og Aarhus Fremad, mens de måtte se sig slået af AaB og FCK og en uafgjort mod de forsvarende mestre fra Aarhus.
Sæsonpremiere
Vejret ser lovende ud, og begejstringen er i top hos Superliga-fansene, der glæder sig til endnu en sæson med Superligaen. Første spillerunde kan ses her:
Fredag kl. 19.00: Viborg FF - OB
Lørdag kl. 18.00: AGF - Brøndby IF
Søndag kl 14.00: Sønderjyske - FC Midtjylland
Søndag kl. 16.00: FC København - Lyngby
Søndag kl. 18.00: AC Horsens - FC Nordsjælland
Mandag kl. 19.00: Randers FC - Silkeborg IF
90plus vurdere - 3 ting DU skal holde øje med i første runde:
Kan OB's offensive spillestil stadig holde?
Får de store salg hos FCK kosekvenser for bredden?
Kan Thomas Nørgaard få Brøndby-DNA'en tilbage til Vestegnen?