Det blev bekræftet af klubben tirsdag, at Vallys er fortid i De blå-gule hvis alt går vel, når Vallys er i Japan for at færdiggører skiftet. Brøndby IF havde tirsdag mediedag, hvor bl.a. forsvarsspilleren Luis Binks var mødt op.
– "Jeg synes, at det er en vemodig afsked, men det er selvfølgelig fantastisk for ham. Jeg tror, at tiden er kommet for ham til at tage af sted og prøve noget andet i sin karriere, hvor han aldrig har været udenfor Danmark. Den her mulighed, der er opstået for ham, er glimrende, både på og udenfor banen. Jeg ønsker ham alt det bedste, og jeg tror, at det kommer til at passe ham virkelig godt.", udtalte han ifølge Tipsbladet.
Samtidig udtalte han:
– "De her muligheder opstår ikke så ofte, og for en fodboldspiller er ens karriere kort, så hvis du kan komme af sted og opleve den her slags ting i dit liv og i din karriere, hvorfor skulle du så ikke gøre det? Jeg tror, at alle kun har gode ting at sige om Vallys. Personligt kom jeg rigtigt godt ud af det med ham. Han har selvfølgelig gjort det fremragende for den her klub igennem de seneste fire år, så det er et trist tab, men også et stort skifte for ham, lød det fra Luis Binks."
Luis Binks er hurtigt vokset ind i Vestegnsklubben og er elsket af mange fans. Han er faldet godt til i Danmark, og er blevet en stor del af truppen, og tydeligt den ledende del af holdet når han træder på banen.
I sidste sæson nåede Binks at spille 26 kampe, og forventes at være en fast del af startopstillingen i kommende sæson, under den nye Brøndby-træner Thomas Nørgaard.
Binks pointerede også vigtigheden af vallys i truppen, og fortalte at han forventede en erstatning, selvom truppen er fyldt med talenter.
Samtidig omtalte Binks, Vallys som Mr. Copenhagen, og fortalte hvordan nye spillere altid følte sig velkommen hos Vallys, og hvor god han var for omklædningsrummet.
Aftalen mellem FC Tokyo og Nicolai Vallys, forventes at være på plads inden for de kommende dage, hvor Brøndby vil annoncere salget officielt.
Nicolay Vallys kom til Vestegnen i 2022, hvor han skiftede fra Silkeborg IF. I Brøndby scorede han 36 mål i 126 kampe.