Men Al Hilal er ikke alene om buddene, for italienske AS Roma har forsøgt flere gange at få accepteret et bud, men er blevet afvist gang på gang. Senest skulle de angiveligt have budt hele 330 mio. kr. på den unge hollænder. Dette har West Ham dog også afvist.
Klubben fra Saudi-Arabien er blevet enige med West Ham om en pris svarende til 600 mio. kr., næsten dobbelt så meget som AS Roma har budt. Det er naturligt for West Ham at skulle sælge flere af deres store profiler, efter de sidste sæson rykkede ned fra Premier League til Championship. De har allerede taget afsked med den store stjerne Mateus Fernandes, der er blevet købt af Nordlondon-klubben Tottenham, i en omfattende handel med en transfersum på godt 750 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet
Nu mangler kun de personlige detaljer at falde på plads, før Summerville kan kalde sig Al Hilal-spiller. Hvis handlen falder sammen, har han en kontrakt der løber til sommeren 2029, og har derfor rigelig tid til et skifte.
Summerville har spillet som kantspiller for West Ham, og har i sin tid spillet 56 kampe og score 8 mål. Han kom til fra Leeds United i august 2024 for lige knap 257 mio. kr.