Ved VM 2030 har Infantino og FIFA diskuteret hvorvidt 64 hold skal deltage, som en måde at fejre den store begivenhed på. Flere fodboldprofiler har udtrykt skepsis over for forslaget. Blandt dem er UEFA-præsident Aleksander Čeferin. Han kalder det "en dårlig idé", og viser modstand mod FIFA's planer om at udvide VM yderligere.. Desuden vil det have en betydning for hvor mange nationer der skal deltage, og allerede under VM 2026, blev 16 nationer fra Europa sendt afsted af UEFA. Selvom ingen offentlige tal for fordelingen af lande er publiceret, ville det sandsynligvis betyde flere europæriske hold.
Artiklen fortsætter efter billedet
Men uenighederne stopper ikke her. Ifølge The Guardian har FIFA-præsident Gianni Infantino udtrykt håb om, at Rusland på sigt kan vende tilbage til international fodbold. Han understregede, at sporten bør bruges til at samle mennesker, og sagde blandt andet, at han håber, Rusland kan vende tilbage til fodbolden, "fordi det ville betyde, at alt er løst". Samtidig fastholder UEFA, at Rusland fortsat er udelukket fra europæiske turneringer, så længe krigen i Ukraine står på.
Yderligere er det bestemt, at hele 6 nationer skal være værtsnationer:
- Argentina
- Paraguay
- Uruguay
- Marokko
- Spanien
- Portugal
De tre hovedenationer bliver Spanien, Portugal og Marokko, hvor de fleste kampe skal spilles. Argentina, Paraguay og Uruguay skal spille deres første kamp i deres hjemland, hvorefter de spiller i de tre andre lande. Det er desuden første gang siden 2010, at Afrika holder VM.
FIFA har under seneste VM modtaget en masse kritik på sociale medier, og mange fans raser over billetpriser, værtsnationer og nye regler der er indført til denne specifikke begivenhed. Billetpriserne (kategori 1) er steget med $9383 siden VM i Qatar - næsten 7 gange så meget. Personer har købt billeterne for at sælge dem videre, og den dyreste billet der blev solgt til finalen, kostede næsten $33000, altså 217.000 kr.
Spørgsmålet er derfor, om FIFA forsøger at gøre VM større end nogensinde, eller om den største fodboldturnering i verden risikerer at miste noget af den identitet, der gjorde den speciel. For hver udvidelse følger flere muligheder, men også flere spørgsmål om kvalitet, traditioner og fansenes rolle.