Den udskældte angriber scorede først på en elegant hælafslutning kort før pausen i den forlængede spilletid, inden han senere lukkede kampen med målet til 3-1.
Opgøret på Brøndby Stadion udviklede sig dramatisk i slutfasen. Brøndby troede, de havde udlignet til 2-2, da Jordi Vanlerberghe sendte bolden i nettet, men efter et længere VAR tjek blev scoringen annulleret for offside i opspillet. Flere Brøndby-spillere udtrykte mistillid til dommen, og efter kampen udtalte Binks også at han var i tvivl om, hvorvidt der var offside.
FCK havde ellers bragt sig foran tidligt i kampen ved Aurelio Buta, før Mads Frøkjær-Jensen udnyttede en fejl og sørgede for Brøndbys udligning trods undertal.
Hjemmeholdet spillede store dele af anden halvleg med ti mand, efter Mayckel Lahdo blev udvist for en hård tackling på Thomas Delaney.
Sejren betyder, at FCK trods en skuffende sæson stadig skal spille europæisk efter sommerferien. Klubben træder ind i anden kvalifikationsrunde til Conference League.
For Brøndby blev nederlaget endnu et hårdt slag i en sæson, der langt fra har levet op til forventningerne. Klubben misser endnu en gang europæisk gruppespil, og presset vokser nu på cheftræner Steve Cooper.