Kampen på Brøndby Stadion blev spillet med høj intensitet fra start. Brøndby forsøgte at presse AGF højt på banen i åbningsfasen, mens gæsterne stod kompakt og fokuserede på omstillinger og direkte spil mod Patrick Mortensen centralt i angrebet.
AGF havde gennem store dele af sæsonen bygget sit spil op omkring en stærk defensiv organisation og evnen til at kontrollere tætte kampe, og det samme kampbillede prægede opgøret i Brøndby. Holdet tillod få store chancer imod sig og stod disciplineret i de afgørende perioder.
Brøndby forsøgte at ændre kampbilledet efter pausen med mere direkte spil og højere pres, men AGF holdt fast i strukturen. Samtidig voksede spændingen på tribunerne i takt med, at slutfløjtet nærmede sig.
Da kampen blev fløjtet af, kunne AGF-spillerne og de mange medrejsende fans begynde fejringen af klubbens første danske mesterskab siden 1986.
Mesterskabet markerer afslutningen på en sæson, hvor AGF gradvist spillede sig ind som reel guldkandidat. Allerede tidligere på foråret begyndte både eksperter og oddsmarkeder at pege på aarhusianerne som favoritter til guldet, hvilket var usædvanligt efter mange år uden for toppen af dansk fodbold.