Manchester United kaptajnenen Bruno Fernandes, er kun én assist fra at tangere rekorden for flest assists i en enkelt Premier League sæson, som deles af Thierry Henry og Kevin De Bruyne på 20 assists.
Fernandes står noteret for 19 assists og har dermed mulighed for at nå rekorden i de sidste spillerunder af sæsonen. Han har samtidig været langt den mest kreative spiller i ligaen, både målt på oplæg og chanceproduktion.
Manchester United tager i dag imod Liverpool på Old Trafford i en kamp, der sparkes i gang kl. 16.30. Udover at Bruno Fernandes har mulighed for enten at udligne eller sætte en ny rekord, er opgøret også afgørende i kampen om vigtige point i toppen af tabellen.
Med blot tre point mellem de to ærkerivaler er der tale om et direkte opgør om tredjepladsen. En sejr til Liverpool vil sende dem op på netop den placering, mens uafgjort eller en sejr til De Røde Djævle vil betyde, at Manchester United fastholder tredjepladsen i en af verdens bedste ligaer.
Konstant offensiv nøglespiller i United
Sæsonen har vist en tydelig udvikling i Fernandes’ rolle i Manchester United, hvor han i perioder har fået større frihed i det offensive spil. Han har både leveret fra åbent spil og på dødbolde, og en stor del af hans assists er kommet i situationer, hvor han selv har stået for den sidste afgørende aflevering efter hurtige omstillinger eller tidlige stikninger i mellemrummet.
Statistikkerne viser også, at han ligger markant foran resten af ligaen i både skabte chancer og afleveringer, der fører til store målchancer.
Sammenligning med Henry og De Bruyne
Debatten omkring rekorden handler ikke kun om antal assists, men også om kvaliteten af dem. Henry og De Bruyne satte deres rekorder i sæsoner, hvor de primært skabte deres oplæg i åbent spil, mens Fernandes i højere grad har kombineret dødbolde og åbent spil.
Fernandes har samtidig spillet i et Manchester United hold, der ikke har været med i mesterskabskampen, i modsætning til de hold Henry og De Bruyne var en del af, da de satte deres rekorder.