Det rejser det tilbagevendende spørgsmål: Er det rimeligt, at et hold fra nedrykningsspillet kan ende i europæisk fodbold, mens et hold højere placeret i tabellen ikke får chancen?
Formatet i Superligaen er skabt for at holde spændingen levende længst muligt. Derfor bliver der efter grundspillet åbnet en ekstra vej til Europa gennem playoffkampe. Ideen er at skabe dramatik, interesse og betydningsfulde kampe helt til sidste spillerunde.
Tilhængerne af modellen peger på, at reglerne er kendt fra sæsonstart. Alle klubber spiller under samme vilkår, og hvis et hold fra mesterskabsspillet ikke formår at sikre sig en europæisk plads direkte, har de haft 32 kampe til at gøre det i. Samtidig giver playoffsystemet mindre klubber mulighed for at drømme større og holder flere fanbaser engagerede gennem hele sæsonen.
Kritikerne mener derimod, at systemet udfordrer selve idéen om sportslig retfærdighed. Et hold, der har præsteret stabilt nok til en topplacering gennem en hel sæson, kan ende uden europæisk belønning, mens et hold fra den nederste halvdel får en genvej via få playoffkampe.
Diskussionen bliver særligt intens, når store klubber som FCK eller Brøndby IF ender i den situation. Flere peger på, at en syvendeplads normalt bør være langt fra europæisk kvalifikation, mens andre argumenterer for, at netop de afgørende knockoutkampe skaber noget af den mest intense dramatik i dansk fodbold.
Der findes heller ikke én løsning, som alle er enige om. Nogle ønsker, at fjerdepladsen automatisk skal belønnes med Europa, mens playoffvinderen eventuelt kunne få en anden præmie. Andre mener, at den nuværende model fungerer præcis som tiltænkt: Den skaber spænding, debat og højere underholdningsværdi.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad der er mest retfærdigt, men også hvilken type liga Superligaen ønsker at være. En liga hvor tabellen alene afgør alt, eller en liga hvor drama og afgørende knockoutkampe også skal have stor betydning.