Valverde endte ifølge meldinger på hospitalet efter episoden. Flere medier beskriver, at han pådrog sig en skade i forbindelse med tumulten, som krævede behandling og eventuelt sting.
Ifølge Marca og Cadena SER begyndte episoden allerede tidligere på dagen, hvor Valverde angiveligt afviste en håndhilsen fra Tchouaméni før træning. Senere under træningspasset udviklede uenigheden sig til en fysisk konfrontation, som hurtigt måtte brydes op af holdkammerater og stab.
En af de mere alvorlige episoder skal være sket i forbindelse med tumulten i omklædningsområdet, hvor Valverde angiveligt slog hovedet og efterfølgende blev sendt til hospitalet for behandling.
Ifølge de spanske medier er episoden den anden af sin slags på kort tid mellem de to spillere, hvilket har skabt bekymring internt i klubben. Situationen beskrives som et tegn på voksende spændinger i truppen, hvor flere interne konflikter allerede er blevet rapporteret i løbet af foråret.
Klubledelsen skal ifølge rapporterne have reageret med et internt krisemøde kort efter hændelsen, hvor spillertruppen blev samlet for at håndtere situationen. José Ángel Sánchez skulle angivelt have været til stede. José er CEO Real Madrid.
Real Madrid har ikke officielt kommenteret hændelsen, og det er fortsat uklart, om der får sportslige konsekvenser for de involverede spillere frem mod sæsonafslutningen.